Seminar i USA 2015

                         

Danskere på seminar i USA

Fra den 23. april til den 4. maj 2015 deltog chefinstruktør i Danmark Shihan Niels Larsen fra Møns Karateklub sammen med Sensei Patrick Secq, Sempai Jeper Jacobsen og Sempai Allan Ravn fra Shuri-ryu, København i International Shuri-ryu Associations Martial Arts seminar i Fort Wayne, Indiana og efterfølgenede i Shuri-te Martial arts seminar i North Carolina.

På seminaret i Fort Wayne deltog en række prominente shuri-ryu karatekaer under ledelse af O’Sensei Hanshi Robert Bowles, 10.dan. Shihan Niels Larsen underviste på en workshop i hvordan man genererer energi gennem hoften. De øvrige danske deltagere deltog i en lang række workshops, hvor der bl.a. blev undervist i avancerede kata og i kumite.

Efter en lærerig og spændende weekend i Fort Wayne drog den danske delegation mod North Carolina. Her støtte Sensei Henrik Vandrup, Shuri-ryu Øland, til. Seminariet afholdes af Kyoshi Troy Price, og der undervises af en lang række dygtige kampsportsinstruktører fra mange forskellige stilarter.

Et højdepunkt ved siden af træningen var udnævnelsen af Troy Price til Kyoshi. En udnævnelse der blev cementeret af tilstædeværelsen af så prominente personer som Hanshi Robert Bowles og Hanshi Doug Perry (shorin-ryu karate).

Hvor seminaret i Fort Wayne havde fokus på Shuri-ryu karate, havde seminaret i North Carolina et bredere kampsport og selvforsvars perspektiv. Dette gjorde deltagelsen i begge seminarer til en spændende blanding af nyt og gammelt og gav de danske deltagere en lang række nye impulser, samt en styrkelse af bevidstheden om at træne karate er en livslang proces.

Der er lukket for kommentarer.