Shuri-ryu lejr 2012

Shuri-ryu sommerlejr 2012

På Idrætshøjskolen Bosei
Evensølundvej 5
4720 Præstø

Årets store Shuri-ryu karate-lejr på Bosei ved Præstø blev en stor succes. Alle danske Shuri-klubber var repræsenterede med både instruktører og elever. I alt deltog 79 Shuri-ka’er fra hele landet.

SOMMERLEJRENS INSTRUKTØRER
Stor tak til alle instruktørerne på lejren. Dem, der instruerede på lejren og i
øvrigt hjalp til, var bl.a.:

Kyoshi Vitus Bilking 8. dan Århus
Shihan Niels Larsen 7. dan Møn
Shihan Arne Nielsen 6. dan Kolding
Sensei Jan Severinsen 3. dan Humlebæk
Sensei Morten Gjermundbo 3. dan København
Sensei Michael Jørgensen 2. dan Esbjerg
Sensei Henrik Vandrup 1. dan Øland
Sensei Jacob Søderberg   5. dan
Sensei Mariana Cartuliares 4. dan
Sensei Patrick Secq 1. dan København
Sempai Jan Bramsen 1. dan Kolding
Sempai Kamilla Knudsen 1. kyu Kolding
Sempai Jesper Voss Jacobsen 1. kyu København
Sempai Flemming Bundesen 3. kyu Kolding

Graduering
Som noget nyt afholdte vi den ene nationale graduering på sommerlejren, følgende bestod dangradueringer:

Sensei DENNIS LERCHE
…blev gradueret 2. dan under lejren.
Han blev samtidig tildelt Black Pine
Tree og udnævnt til chefinstruktør for
Århus Shuri-ryu Karate.

Sempai JENS NIELSEN
…blev gradueret 2. dan under lejren.
Sempai Jens træner i Møns Karate Klub.

Sempai BARDUR MATHIESEN
… blev gradueret 2. dan under lejren.
Sempai Bardur træner i Esbjerg.

Sempai ALLAN RAVN
…blev gradueret 1. dan under lejren.
Sempai Allan træner til daglig i Humlebæk.

Sempai JAN HASLAM GAM
… blev gradueret 1. dan under lejren.
Sempai Jan træner i Århus Shuri-ryu.

Deltagernes kommentar
Alle er efterfølgende blevet opfordrede til at skrive et par linjer om deres oplevelser
på årets store sommerlejr. Her kommer et udpluk – sammen med billeder fra
lejren:

Patrick Secq, 1. dan, Sensei, København, skriver:
”Fantastiske omgivelser og mad. Instruktører i top.”

Henrik Vandrup, 1. dan, Sensei, Brovst, skriver:
”Karateklubben Shuri Ryu Øland deltog i lejren med 4 medlemmer, Sven og Per fra de voksnes rækker, samt Ida fra børnholdet og så Henrik Vandrup. Vi synes at faciliteterne var helt ideelle til formålet, og træningen var da også tip top.
Et af de store højdepunkter var kobudo træningen, Vi har i hvert fald fået blod på tanden i nordjylland i forhold til kobudo. For undertegnede var hele det, at få mulighed for selv at blive undervist i 2 dage og koncentrere sig om sig selv i stedet for altid at undervise en sand gave. Vi glæder os til næste år, og satser på at få endnu flere med denne gang. Vi kan kun anbefale det.”

Carina Mortensen, 10. kyu, Århus, skriver:
”Som nybegynder var det en stor oplevelse for mig at tage på karatelejr. Jeg har aldrig været den store sportsudøver, så bare det at gå til karate er i sig selv en udfordring for mig, men jeg sprang i med begge ben, og landede midt i en flok søde og rare mennesker, der slog, sparkede og kastede rundt med mig, så jeg svedte som aldrig før.
Det var en spændende weekend med mange udfordringer. Programmet var stramt men både sjovt og lærerigt. Tai Chi lørdag morgen var en rigtig dejlig måde at starte en lang træningsdag på, som lørdagen jo var; syv timers træning blev det til, inden vi kunne slappe af og hygge os.
Selv fik jeg flyttet nogle grænser, og jeg skal helt sikkert med til næste år. Og så vil jeg kraftigt opfordre alle – også nybegyndere – til at tage med. Det gav mig meget på flere planer at deltage, så jeg håber at flere med hvidt bælte er klar til at tage udfordringen op næste gang. Vi ses!”

Phillip Nielsen, 2. dan, Møn, skriver:
”Jeg syntes det var en god blanding af selvvalg og tvungen træning på lejren. Hvis jeg selv skulle have valgt ville jeg nok ikke have valgt kumite træning, men det var en positiv oplevelse at blive undervist af Mariana, Morten og Michael. Kobudo træningen er også en spændene ”ny” ting, og som altid var kyoshi`s undervisning inspirerende. ”

Jan Gam, 1. dan, Århus, skriver:
”Man har på intet tidspunkt kunne fornemme, at denne lejr var den første af sin slags. Man blev vel modtaget, stemningen var afslappet og fantastisk god hele vejen rundt fra top til bund og omvendt. Der var ikke nogen som ikke snakkede med nogen, hvilket normalt har mindst fokus, men højst i værdi for de mindre grader. Vi havde selv 2 voksne, hvid bælter med og de følte sig ikke udenfor på noget tidspunkt.
Hvis der skulle gives en karakter, så ville den ligge på 8-9 ud af 10 mulige.
En ting er sikkert, jeg er selvskreven til næste år. God sommer”

Brian Lindsten, 6. kyu, Møn, skriver:
” Weekenden i uge 22, drog Møns Karateklub på sommerlejr til den japansk inspirerede idrætshøjskole Bosei, beliggende ved Præstø Fjord. Styrken udgjorde fem børn og fem voksne (incl. sensei Jens og shihan Niels).
Lørdagen startede, for vores vedkommende, med fællesopvarmning, herefter var der stationstræning efter niveau, hvor der blev indlært diverse Kata’ er, håndteknikker, ben fejninger, atemipunkter mv., hvilket både os voksne og specielt børnene syntes var vældigt lærerigt og morsomt.
Efterfølgende blev ungerne ledt ud i skoven, hvor de havde ”bo-træning”, hvilket vist også havde været en stor succes, vi hørte i hvert fald en del om det. Imens famlede vi os (nogle af os) igennem shihan Arnes basale bo-instruktion, som blev præsenteret i idrætshallen – svært, sjovt og inspirerende. Samtidig kunne vi følge de svedende m/k-er, som knoklede for gradueringen.
Lørdag aften sluttede af i selskabeligt lag efter hyldest af de ”ny-graduerede” og mens vi voksne ”hyggede”, spillede ungerne fodbold i hallen og hyggede på værelserne.
Søndag var vi alle nok lidt mere trætte end lørdag, men det skulle sensei Mariana hurtigt få bugt med. Sveden piblede frem og pulsen indtog umenneskelige højder igen.
Sidst men ikke mindst, blev dagen afslutte med foredrag, slag i maven og opvisning udført af dem, som vi andre gerne ville være……….;-)
En stor hyldest for en super god sommerlejr for både børn og voksne, afholdt i de helt perfekte omgivelser……”

Silas og Flemming Nylander, hhv. 8. og 7. kyu,  Møn, skriver:
”Super god sommerlejr.. som begynder var det rigtig interessant at møde udøvere fra
andre klubber. Det var inspirerende at opleve nye instruktører og modtage
undervisning på lidt anderledes måder. Specielt var det meget udfordrende at få
lov at prøve kræfter med våbentræning, men også at få nye vinkler på kendte
teknikker og øvelser. Og så skal det jo fremhæves at faciliteterne – både
undervisning/træning, men også soverum og forplejning nok ikke fås bedre. I
hvert fald blev vi på vej hjem i bilen enige om at vi skal med næste gang!”

Datoen for næste Shuri-ryu sommerlejr er fredag den 31/5 til søndag den 2/6 -2013.

 

Der er lukket for kommentarer.