Start til karate

Karate er for alle aldre, børn som voksne, for folk som ønsker en bedre fysik, stærkere psyke, selvforsvar, større kropskontrol og socialt samvær. Der er mange forskellige grunde til at folk starter med at træne karate, selvom grundene er forskellige vil udbyttet ved karate træning bl.a. være:

  • Bedre fysik / udholdenhed
  • Stærkere psyke, forbedring af koncentrationsevnen
  • Bedre balance
  • Bedre smidighed
  • Bedre koordination
  • God kropsholdning

Karate er en sport som udfordrer både krop og sind. Undervisningen består dels af fysisk træning som giver sved på panden og dels af mentale udfordringer og lege / øvelser som gør at man får afprøvet sine grænser.

Når man har trænet ca. ½ år vil der blive afholdt en graduering (prøve), hvor man viser, at man kan de tekniker og serier, som er krævet for næste bælte grad. Det er ikke noget krav at gå til gradueringen, men hvis man ønsker at træne på andre hold, kan det være nødvendigt.

Klub aktiviteter

Hvert år bliver der holdt et klubmesterskab, hvor både børn og voksne inden for alle bæltegrader kan deltage i kamp og kata. Det er en uformel og god måde at prøve kræfter med konkurrence delen af karaten, hvis man har lyst til det. Se mere på vores kalender.

Aktiviteter for børn uden for træningen

For børn vil der hvert år være en lejr som varer en weekend, hvor der kommer børn fra alle Shuri-ryu klubberne i Danmark.
Derudover bliver der også holdt filmaftener, hvor der bliver leget lege, spist noget mad og set nogle film.

Aktiviter for voksne uden for træningen

De voksne hygger sig med at mødes til den årlige julefrokost eller arrangere at gå i biografen engang imellem.